Kunder

Selvom flere af de organisationer, som jeg har en god og tillidsfuld relation til, sikkert ville acceptere det, så ønsker jeg ikke at beskrive disse ved navn på min hjemmeside.

Jeg føler mig dybt privilegeret af, at jeg gennem tiden har fået mulighed for at være en del af mange organisationers og menneskers tanker og udvikling, og håber at jeg kan fortsætte med dette.

Min oplevelse er, at organisationernes størrelse, branche, strategi og markedssituation egentlig ikke er det afgørende for organisationens udvikling. Det drejer sig i højere grad om, at der sidder beslutningstagere, der både vil, kan og tør bevæge sig ud i involverende forandringsprocesser, og som tror på at ejerskabet til retningen kommer, når mennesker bliver reelt involveret i hvordan deres arbejdsliv kan udforme sig.

Disse beslutningstagere har jeg mødt mange af, og for at give et indtryk af spændvidden hos disse organisationer, kan jeg fortælle at der bl.a. er tale om

  • både private, offentlige og frivillige organisationer
  • organisationer med mellem 20 og 7.000 medarb.
  • ledere med mellem 0 og 30 års ledererfaring
  • såvel nationale som internationale organisationer
  • organisationer i vidt forskellige brancher
  • beliggende i Jylland, på Fyn, på Sjælland og i Sverige

 

Jeg bilder mig derfor ind, at jeg har opbygget en god erfaring med mange forskellige typer af organisationer, som gør mig i stand til bedre at forstå den situation, som organisationen og det enkelte menneske befinder sig i.